Simpel

Du har måske læst på de sociale medier eller overhørt nogle i bussen, der snakkede om, at de vil til at leve simpelt. Det handler i nogle tilfælde om minimalisme, mens andre mener noget helt andet, når de snakker om det simple liv. For nogle er det ren dovenskab, mens det for andre handler om at kunne fokusere på de ting i livet, der rent faktisk virker meningsfulde for dem – hvilket sjældent er tilfældet med ens arbejde, hvis man har tænkt bare en lille smule over, hvad man i sidste ende er med til at gøre for miljøet og det samfund, man lever i. Som sælger kan du komme til indirekte støtte at støtte sweatshops ved at hjælpe dem, der udnytter børn og andre i tredjeverdenslande med at sælge de produkter, der bliver produceret på så umenneskelig vis. Det er altså værd at finde ud af, hvad det egentlig vil sige at leve simpelt.

Er ens liv simpelt, hvis man kan gøre alt fra sengen? Det vil for eksempel sige, at man kan bestille mad, dagligvarer og sågar lamper online, hvor man med det sidstnævnte selvfølgelig også skal have en til at hænge dem op, sætte dem i stikkontakten eller hvad der nu lige skal til med den slags lamper, man vælger at købe. Kort sagt, er ens liv simpelt, hvis man bare ser fjernsyn hele dagen?

Handler det i stedet om, hvor meget af det man laver, der er mere eller mindre påtvunget? Det er for eksempel nødvendigt at spise, men for at gøre det, så skal man have penge til mad – hvis man da ikke dyrker det hele selv. Hvis man har en stor nok have selv, er ens liv så simpelt, hvis man bliver nødt til at passe den? Ville det blive simplere, hvis den del blev automatiseret, så man kan bruge tiden på vigtigere ting?

I sidste ende, så er et simpelt liv måske ét, hvor ens basale behov er dækkede med mindst mulig forvirring og uvished. Det er de to ideologier, vi har snakket om her, i hvert fald enige om. Forskellen ligger i, hvordan man bagefter bruger den tid og de ressourcer, man sparer. Det er her, vi bliver nødt til at snakke om, hvilke behov der er, når de mest basale af slagsen er dækket. Når vores overlevelse er sikret, hvad mangler vi så? I det første eksempel, er der nogle kunstige behov, der bliver prioriteret, nu hvor man ikke behøver at bruge tid og kræfter på de basale behov. I det andet eksempel forsøger man at finde tid og ressourcer til de behov, der naturligt kommer i fokus, når man både har dækket sine basale behov og man ikke bliver distraheret af kunstige behov.