Hvis vi tænker tilbage til vores egen skolegang, så var der nogle fag vi elskede, og nogle vi hadede. Sådan er det nu engang: vi mennesker er forskellige, og det betyder, at vi sætter pris på forskellige ting. Nogle elsker at lave matematik, mens det er andres værste mareridt. Nogle kan fortabe sig i at læse en bog eller skrive en dansk stil, mens andre finder det kedeligt og uinspirerede. Vi har ikke bare forskellige styrker og svagheder, men også forskellige interesser, mål og værdier. Der er derfor ikke noget grundlæggende galt, hvis et barn ikke har lyst til at lave lektier i et eller flere bestemte fag: det er ren natur. Vi har lyst til at lave de ting, vi naturligt finder spændende, og har ikke lyst til at lave de ting, der ikke siger os noget.
Men når det kommer til lektier i skolen, så er vores subjektive interesser ikke rigtigt en undskyldning. Det er lige meget hvad du synes om matematik: hvis du har fået lektier for i matematik-timen, så er du nødt til at lave dem. Der er selvfølgeligt gode grunde til, at skolerne giver alle eleverne de samme ting for, selvom deres interesser og styrker er forskellige. Nogle gange er man nødt til at prøve kræfter med noget, og kæmpe hårdt op ad bakke, før det rigtigt klikker, og man pludseligt forstår at værdsætte det. Hvis vi bare lod vores børn give op på ting, der ikke fangede dem ved første øjekast, så risikerer de at misse noget der virkeligt kunne have været spændende at fordybe sig i. Samtidig er der jo nogle ting som man bare er nødt til at kunne, hvis man skal kunne klare sig i vores moderne verden. Hvis dit barn ikke lærer at læse, så vil det have en hård fremtid foran sig: læsning er absolut essentielt for stort set alting her i livet.
Manglende lyst er altså ikke en undskyldning der holder, når det kommer til lektier. Det lærer dit barn dog nok hurtigt. Men hvad med alle de andre undskyldninger? Jeg foretrækker at komme dem i forkøbet. Jeg forestiller mig alle de ting, der kunne afholde mit barn fra at komme i gang med lektierne, og så løser jeg dem på forhånd.
Det betyder at jeg har et dedikeret lektie-bord med et skriveunderlag, et penalhus med nyspidsede blyanter og fylde kuglepenne, og alt det andet sat op i et stille værelse. Værelset har en lille højttaler de kan spille musik på, men ellers er der ingen distraktioner. Det er et perfekt arbejdsmiljø som fjerner alle undskyldninger, og forhåbentligt hjælper dem med at klare lektierne på mere effektiv vis.
Jeg har gode erfaringer med at fjerne barnets undskyldninger for ikke at lave lektier på den måde. Der kan selvfølgeligt stadig være modstand og dårlige undskyldninger, men det hjælper at både de og jeg ved, at ingen af undskyldningerne holder.